Fjellerad Juniorklub

Fjellerad juniorklub - dit pusterum med plads til alt det, der er dig! 
Her kan du lade efter skolen, smide skoletasken og bare være.
Vil du være alene et øjeblik? Fint! Klar til sjov med vennerne? Endnu bedre!

Vi har voksne, der ikke bare siger "mmm" - men faktisk lytter. Som hepper på dig, griner med dig og står klar, når du har brug for en pause fra det hele.

Juniorklubben er ikke bare en klub - det er DIT fristed, fyldt med grin, ro, ballade og nærvær. Kom som du er - vi glæder os til at se dig!

Kontakt

  • Fjellerad Juniorklub – Hålsvej 4, 9260 Gistrup
  • Klubtelefonen: 20 52 58 76
  • Klubleder: Irma Marie Løgtholt
  • Tlf: +45 28 57 68 18
  • Mail: irma0373@ungaalborg.dk

Åbningstider

Mandag: 13.45-16.45
Tirsdag: 13.45-16.45
Onsdag: 13.45-16.45
Torsdag: 13.00-16.45
Fredag: 13.00-16.00
Første skoledag, fredag inden efterårs- og juleferie, samt sidste skoledag åbner klubben kl. 12.00
Klubben er lukket i alle skoleferier.

Ind- og udmeldelse

Det er forældrenes ansvar selv at sørge for at melde deres barn ind eller ud af juniorklubben. Dette gøres via Pladsanvisningens hjemmeside: https://dinplads.dk

Følg disse trin:

  1. Gå til fanen DUS / DUS2
  2. Vælg Juniorklubber
  3. Vælg Fjellerad Juniorklub

Vigtigt at vide:

Ved udmeldelse gælder der 30 dages opsigelse, regnet fra den 1. i den efterfølgende måned.

Ved indmeldelse mellem den 1. og 15. i måneden betales der fuldt kontingent for måneden.

Ved indmeldelse den 16. eller senere, opkræves kontingent først fra den følgende måned.

Aktiviteter

Sjov, spas og skøre påfund

I Fjellerad Juniorklub keder man sig kun hvis man selv insisterer på det – og så har vi en sofa til det også.

Du kan for eksempel lave mad/bage, være kreativ, spille bold, lege eller bare hygge dig med vennerne. Vi sørger for, at der er lidt for enhver smag – både noget med fart på og noget, hvor man kan fordybe sig og tage det i sit eget tempo. Eller du kan finde på tossede projekter sammen med vennerne. Nogle aktiviteter får pulsen op – andre får skuldrene ned. Vi har lidt af det hele.

Vi elsker at komme ud af huset – og tager derfor på ture til skaterhallen, ud at fiske, spiller disc golf, hopper i svømmehallen, prøver kræfter med klatring, skøjtetur eller noget helt syvende, der lyder som en god idé. Indimellem laver vi også “klubhygge deluxe” med bolcher, bagekampe, halsport, spring og andet spas.

Og så er der klubaftener! Her spiser vi sammen, hygger os, griner og laver fede aktiviteter – både i og udenfor klubben.

Telefoner? Ja, den må gerne være med – men vi anbefaler, at I derhjemme tager en snak om, hvor meget skærmtid der giver mening i klubben. Vi vil nemlig hellere have, at børnene kigger op og opdager alt det, der sker omkring dem – ikke kun det, der sker på TikTok.

Kommunikation

I er altid meget velkomne til at kontakte os – hvad enten det drejer sig om spørgsmål, informationer om jeres barn, forslag, ris eller ros. I kan benytte både mailadressen og telefonnummeret, som I finder under fanen “Kontakt”. Derudover anbefaler vi, at I holder jer opdateret på Aula, hvor klubben løbende deler vigtig information.